top of page

Hvad er forskellen på zoneterapi og massage?

  • for 5 dage siden
  • 2 min læsning

Når man overvejer en behandling, kan det være svært vide, om man skal vælge zoneterapi eller massage. Begge behandlingsformer arbejder med kroppen og kan skabe velvære og afspænding, men de har forskellige tilgange.


I min klinik arbejder jeg med både zoneterapi og massage, og valget afhænger ofte af hvad du har brug for, og hvad din krop fortæller.


Zoneterapi - en rolig og helhedsorienteret tilgang

Zoneterapi er en behandlingsform, hvor jeg arbejder med bestemte zoner på fødderne. Udgangspunktet er, at fødderne indeholder reflekszoner som traditionelt forbindes med kroppens forskellige områder.


Mange oplever zoneterapi som en meget afslappende behandling, hvor der er fokus på ro, nærvær og at give kroppen mulighed for at finde en bedre balance.


I min klinik bruger jeg ofte zoneterapi til mennesker som oplever:

  • stress og uro

  • spændinger

  • træthed

  • behov for restitution

  • en følelse af at være belastet i hverdagen

Zoneterapi handler ikke kun om selve fødderne. For mig handler det også om samtalen, om at forstå det enkelte menneske og om at skabe et rum, hvor der er tid til at lande.


Massage - fokus på muskler, spændinger og afspændinger

Massage arbejder mere direkte med kroppens muskler og væv. Her er fokus ofte på områder, hvor der er spændinger, ømhed eller behov for at løsne op.


Massage kan være relevant, hvis du eksempelvis oplever:

  • spændinger i nakke, skuldre eller ryg

  • ømme muskler efter fysisk aktivitet

  • behov for afspænding

En massagebehandling kan være både dybdegående og mere blid afhængigt af dine ønsker og kroppens behov.


Hvad skal jeg vælge - zoneterapi eller massage?

Der findes ikke ét rigtigt svar. Det afhænger af, hvad du kommer med, og hvad du ønsker at få ud af behandlingen.

Hvis du primært ønsker at arbejde med muskulære spændinger, ømhed eller en følelse af en "træt krop", kan massage være et oplagt valg.


Hvis du derimod søger en mere rolig behandling med fokus på afslapning, restitution og en helhedsorienteret tilgang, kan zoneterapi være en mulighed. Nogle vælger også at kombinere de to behandlinger, fordi de kan supplere hinanden godt. Min tilgang i klinikken

Min faglige baggrund som ergoterapeut, kandidat i idræt og sundhed samt mit arbejde som idrætskoordinator har givet mig en stor interesse for sammenhængen mellem kroppen, bevægelse, belastning og trivsel. Jeg ser ikke kroppen som adskilte dele, men som et samlet system, hvor fysisk aktivitet, hverdagsliv, stress, søvn og restitution alle spiller en rolle.


Derfor tager jeg altid udgangspunkt i dig og din situation, når vi sammen finder den behandling, der giver bedst mening.


Er du i tvivl om, hvorvidt zoneterapi eller massage passer bedst til dig, er du altid velkommen til at kontakte mig.


 
 
 

Kommentarer


Sund Zone v/

Maria Knudsen

 

Thuesenvænget 32, Smidstrup

7000 Fredericia

 

Tlf.: 60 63 34 31

Email: mk-sund@outlook.dk

 

CVR: 38709658

RAB_Logo_large[5183].jpg
zct_logo_large.jpg
  • alt.text.label.Facebook
  • alt.text.label.Instagram

©2022 by Sund Zone v/ Maria Knudsen. Skabt med Wix.com

bottom of page